På talefod 5 - om ligestilling
Bragt i Nordjyske Stiftstidende 13. marts 2005
Spørgsmål stillet af Nordjyske Stiftstidende: Hvad skal der til, for at man kan sige, at vi har reel ligestilling mellem kønnene i Danmark?
Kære Per
Så længe der er mere end et køn, er reel ligestilling et fatamorgana. Men vi skal konstant forsøge at fange dette fatamorgana. Ligestilling betyder vel, at alle skal have lige muligheder, lige rettigheder og lige værd. Også til at være forskellige. Det vigtigste økonomiske middel til ligestilling på arbejdsmarkedet er én central barselsfond, der skal sikre udligning af omkostningerne ved barsel mellem kvinder og mænd. Derudover skal pensionsopsparing skal være upåvirket af barselsorloven uanset køn.
Med venlig hilsen
Daniel
Kære Daniel
Tendensen er klar. Pigerne bliver uddannet bedre end drengene i disse år, og hvis den udvikling fortsætter, vil kvinderne være bedre kvalificerede til at bestride de jobs der bliver behov for fremover. Det vil, sammen med udligning af virksomhedernes omkostninger i forbindelse med barsel, bringe tingene mere i balance. Kvindelige chefer vil så udjævne forskellene på arbejdsmarkedet. Der hvor den store udfordring ligger gemt, er i forhold til de kvinder som lever i middelalderlige kulturer, hvor direkte kvindeundertrykkelse accepteres. Her har vi som politikere en stor udfordring.
Med venlig hilsen
Per Larsen
Kære Per
Det er for letkøbt at sige ligestillingen i Danmark kommer automatisk. Andelen af kvindelige professorer er fx nærmest upåvirket af mange års fremgang blandt kvindelige studerende. Omvendt er mænd stadig nærmest retsløse i forhold til børn ved skilsmisse og faderskab. Der er lovgivning nok at tage fat på. Og ja, der er en stor udfordring i at udbrede ligestilling. Heldigvis kan også indvandrerkvinder kan tage affære. 40 indvandrerkvinder har netop anmeldt imam Raed Hleihel og Det Islamiske Trossamfund for at udbrede truende og diskriminerende udtalelser.
Mvh.
Daniel
Kære Daniel,
Jeg mener bestemt ikke at ligestilling kommer automatisk, men den generelle samfunds udvikling trækker i den rigtige retning. Og så har du ret i at lovgivningen på visse områder er utilstrækkelig. Jeg kan f.eks. undres over, hvorfor psykisk- og fysisk vold, i hjemmene, ikke sidestilles med vold i almindelighed. At en gruppe indvandrer kvinder har anmeldt Det Islamiske Trossamfund, er positivt, men er muligheden for sanktioner tilstrækkelig ? Oplysning og uddannelse er vejen frem. Principper om at unge på offentlig forsørgelse, som ikke påbegynder en uddannelse, trækkes i kontanthjælpen, vil specielt have en positiv effekt blandt indvandrere.
Med venlig hilsen
Per
Kære Per
Nej, at straffe arbejdsløse unge mennesker, der af den ene eller anden årsag ikke er blevet optaget på en SU-berettiget uddannelse, er bestemt ikke positivt. I stedet for at udsætte svage grupper for øget stress og mistænkeliggørelse, skal der øget indsats og fleksible uddannelsestilbud til. Den stigende tendens til at vi mister nogle rettigheder og får andre foræret udelukkende på baggrund af alder er meget forkert. Et velfærdssamfund vurderer
borgernes behov individuelt i stedet for at putte os i aldersdefinerede kasser. Ideen er ligeså dårlig som den uduelige såkaldte starthjælp.
Med venlig hilsen
Daniel
Kære Daniel
Jeg fornemmer at du taler udenom. Selvforsørgelse er hele grundlaget for ligestilling mellem kønnene. Vejen til selvforsørgelse går via uddannelse, og så hjælper det ikke at pakke folk ind i passiv offentlig forsørgelse. Det har vi kun alt for dårlige erfaringer med. For mig er ligestilling ikke længere en kamp mellem kønnene, men et fælles projekt for kvinder og mænd. Vi skal sigte mod at alle får lige mulighed for, og frihed til, at leve det liv vi hver i sær ønsker - uanset køn. Tak for debatten
Med venlig hilsen
Per