På talefod 13 - om folkeskolen
Bragt i Nordjyske Stiftstidende 4. februar 2006
Spørgsmål stillet af Nordjyske Stiftstidende: Giver øget fokus på kundskaber og færdigheder en bedre folkeskole?
Kære Per
Kundskaber og færdigheder er plusord, når vi taler om folkeskolen. Folkeskolen er samtidig det fælles grundlag, der skal uddanne børn og unge til hele mennesker og lære dem, hvordan samfundet hænger sammen og hvordan man kommer videre i tilværelsen generelt. Folkeskolen er uddannelse og dannelse og skal udvikle både kropslige, intellektuelle, kreative og sociale sider.
Hvis fokus er ensidigt på efterprøvelse og sammenligning af færdigheder, vil alt for mange ressourcer gå til dette i stedet for kvalitet i undervisningen.
Mvh. Daniel
Kære Daniel,
Kundskaber og færdigheder er nøgleord i paragraf 1 i både den nye og gamle formålsparagraf for folkeskolen. Det nye er, at der gives såvel eleven, skolen og forældrene bedre mulighed for at følge forløbet, og sammen højne fagligheden. Dertil kommer flere timer i dansk og historie.
Folkeskolen skal forberede flere til videre uddannelse, og give eleverne lyst til at lære mere. PISA-undersøgelsernes resultat har talt et tydeligt sprog, og at under 80 procent får en uddannelse er simpelthen for få. Målet er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse.
Mvh. Per
Kære Per
Det lyder flot, når du skriver, at man får bedre mulighed for at "følge forløbet". Men det dækker jo desværre over, at der indføres bureaukrati, kontrol af lærere og elever og standardiserede test, der skal offentliggøres og sammenlignes.
Eleverne går fra aktivt at deltage i en lærerproces, til passivt at modtage kundskaber, som skolen "skal give" eleverne. Det bliver nemmere at være lærer, fordi man altid ved hvad man skal undervise i, nemlig besvarelse af tests, men der bliver mindre tid til egentlig kvalitativ undervisning og læring, hvilket naturligvis skader netop fagligheden.
Mvh. Daniel
Kære Daniel
Du mener måske slet ikke, at der er nogen grund til at forbedre folkeskolen? Jeg mener derimod ikke, man bare kan sidde med hænderne i skødet, når så mange elever forlader folkeskolen uden de nødvendige kompetencer. Nu indføres der skriftlige elevplaner, som sikrer at fokusholdes på den enkelte elev, så alle når længst muligt. De svage elever bliver ikke glemt, og de dygtige får ekstra udfordringer. Også skole- hjem samarbejdet styrkes, så forældrene får lettere ved at tage ansvar for at deres børn får størst mulig udbytte af undervisningen.
Mvh Per
Kære Per
Jeg er modstander af at indføre ensretning og udenadslære, som vi kender det fra kommunistiske lande. Børn skal lære at tilegne sig viden - ikke at udfylde multiple choice -skemaer. Kompetencer bliver ikke bedre af, at man bruger en masse ressourcer, der kunne være brugt på undervisning, på standardiserede, centralistiske test. Kompetencer bliver bedre af bedre undervisning, bedre materialer og bedre rammer og vilkår for læring. Børnene skal have fagligheden i orden og beherske kreativitet og samarbejde. Disse evner adskiller uddannelse til industrisamfund og 30 kr. i timen - og uddannelse til videnssamfund og 300 kr. i timen.
Mvh. Daniel
Kære Daniel
Når man sætter nogle mål op, er det sund fornuft også at efterprøve om målene bliver nået. Engang var forligene om folkeskolen så uambitiøse, at Det Konservative Folkeparti valgte ikke at være med.
Nu får vi dels højnet målene og dels nogle redskaber til at følge op. Og det ene udelukker ikke det andet. Skolen skal fortsat forberede eleverne på det hele liv, med deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed, ligeværd og folkestyre. Men grundlaget for, og lysten til videre uddannelse skal altså fremmes. Langt flere skal lære meget mere.
Mvh. Per