Tåleligt med det halvhøje skattetryk
Bragt i Nordjyske Stiftstidende 08.03.2001
19. Februar skriver Asbjørn Lorenzen til fordel for det konservative skatteudspil. Overskriften lyder "Oplagt at give 80 pct. af folket skattelettelser". Besnærende tanke. Alligevel er jeg ikke enig i dette! For at forklare mit standpunkt, så vil jeg her se lidt på den aktuelle økonomiske situation og konsekvenserne af generelle skatteletteler:
Pt. har vi et relativt højt skattetryk. Alligevel har den enkelte borger, pga. de gode tider rent økonomisk, flere penge til forbrug end nogensinde før. Det er derfor tåleligt med den halvhøje skat, og vi har en enestående mulighed for at betale af på udlandsgælden, give sundhedsvæsenet det sidste puf i den rigtige retning, bygge ældre -og ungdomsboliger etc.
Sætter vi først skatten ned, og de gyldne tider flader ud (hvilket det ser ud til, at de måske så småt er ved), så får vi pludselig store problemer, da specielt en eventuel borgerlig regering næppe vil sætte skatten i vejret, selvom det kan være påkrævet!
Men ok, vi siger så, at vi giver skattelettelser til den store middelklasse, og glemmer de, der ellers virkelig kunne bruge dem, hvad sker der? Det private forbrug vil stige og dermed efterspørgslen på udenlandske luksusvarer. Det resulterer så i minus på betalingsbalancen og højere inflation.
Væk er muligheden for at komme af med udlandsgælden og væk er den internationale tillid til dansk økonomi, som er blevet opbygget af skiftende regeringer siden 1981.
Såvel Kartoffelkuren som Pinsepakken var fornuftige og virkningsfulde økonomiske og politiske redskaber, hvor man fremmede opsparingen og dæmpede forbruget.
På et punkt er jeg faktisk enig med Asbjørn Lorenzen, og det er mht. fordelingen af statens indtægter. Jeg mener helt klart, at vi gør for meget for dem, der sagtens kan klare sig selv, og for lidt for dem, der virkelig har brug for hjælpen! Men dette er udelukkende et spørgsmål om fordelingspolitikken og ikke om skattetryk!
Vel er der velbjærgede pensionister og hjemmeboende studerende, hvor man kunne overveje om fx udeboende studerende, enlige forældre og andre grupper ikke burde prioriteres lidt højere, men de kan kun få mere hjælp ved at tage fra de, som ikke har så hårdt brug for pengene, og den mulighed forsvinder, hvis man sænker skattetrykket!
Hvorvidt vi ønsker at de højest lønnede skal belønnes yderligere for at arbejde 55 i stedet for blot 50 timer om ugen, synes jeg nok, at det er en tanke værd! Det er næppe bæredygtig socialpolitik, at opfordre de mest stressede til at brænde al krudtet af så hurtigt som muligt! Så hellere lave progressive grønne afgifter, så lavindkomstgrupper har et sted, hvor de kan spare lidt, hvis viljen/behovet er der.