Tag etikken ved hornene

Bragt i Nordjyske Stiftstidende 15.12.2002

Selvfølgelig både kan og bør de politiske partier tage stilling til alle politiske spørgsmål. Og selvfølgelig kan der findes en officiel linie, som man som udgangspunkt må gå ud fra, at alle fremtrædende medlemmer i et parti støtter i officielle sammenhænge. Dette gælder ikke mindst ordførere.

Som politikere er det vores simple pligt, at udsende klare signaler, så den enkelte vælger har en chance for at forudse, hvad der vil ske på de områder der nu engang interesser ham/hende, når han/hun har sat sit kryds.

Det er simpelthen ikke rimeligt, at alle partier, med undtagelse af Kristeligt Folkeparti, i flere og flere spørgsmål lader folketingsmedlemmerne stemme ud fra mere eller mindre velbegrundede "fornemmelser i maven". Hvor er det repræsentative demokrati henne, når den officielle holdning i stadigt mere presserende spørgsmål er: "Dette spørgsmål kan vi sandelig ikke tage stilling til, da det har en etisk karakter. Derfor lader vi vores repræsentanter stemme som vinden blæser, og vi kan ihvertfald ikke indgå i nogen større aftale på dette område, da vi ikke har en officiel holdning"! Det må være et minimumskrav, at borgerne kan få svar på, hvad et partis grundholdning er til ethvert spørgsmål, der kræver lovgivgning.

Hvor stor en udfordring det end er, så skriger de etiske spørgsmål på grundig lovgivning og debat hurtigst muligt. Om det fx var en rigtig beslutning, at lade de drægtige køer med klonede fostre abortere, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men hverken forskere eller køer var da tjent med, at afgørelsen skulle hastes igennem få uger før køerne skulle kælve.

Jeg ser det faktisk som en af de helt store styrker ved det danske folkestyre, at vi har en lang tradition for brede forlig hen over midten, hvor flere partier er involveret. En ting er, at den slags forlig kan risikere at blive brudt, hvis enkelte partier eller grupperinger af partier får et stort flertal alene - den slags opførsel kan vælgerne trods alt vælge at straffe ved næste valg. Langt værre er det, når der lovgives på vigtige områder, uden at nogle partier reelt er forpligtede på indholdet. Hvem står så som garanter for, at der ikke kan lovgives i stik modsat retning. Vel at mærke uden, at nogle partier kan komme med nogle reelle indvendinger?

Hvad er det der gør, at det pludselig er blevet nødvendigt at bruge spalteplads på noget så umiddelbart selvindlysende, som at et politisk parti både kan, bør og skal tage stilling til politiske spørgsmål?

Baggrunden er, at det politiske billede ændrer sig. Samfundet ændrer sig. Dette gælder såvel socialt og økonomisk samt i tilgangen til information. Og når samfundet ændrer sig, så ændrer den politiske dagsorden sig naturligvis også.

Samtidig med at den enkelte borgers liv og levned, desværre delvist på bekostning af de større fællesskaber, er kommet i centrum, så sætter den biologiske, medicinske og teknologiske udvikling, uigenkaldeligt stadigt flere såkaldt etiske spørgsmål på dagsordenen.

Om vi vil erkende det eller ej, så er virkeligheden, at områder som kloning, kunstig befrugtning, kriterier for hjernedød, "filtre" på internettet, organdonation, homoseksuelles ret til adoption, licenskanalernes ret til kunstnerisk frihed, aktiv dødshjælp, genmodificering af fødevarer, arbejdsgiveres ret til at overvåge medarbejdernes e-mail korrespondence osv. I høj grad kræver debat og ikke mindst tidssvarende lovgivning. Der er ingen nem udvej, og jo længere tid vi lurepasser jo flere lappeløsninger, særlove og ministerielle ingribener vil vi opleve på disse områder fremover.

Det er mit indtryk at de ungdomspolitiske organisationer generelt er bedre til at tage stilling til mange af disse nyere politikområder end moderpartierne. I Radikal Ungdom har jeg været med til at vedtage resolutioner omhandlende genteknologi, homoseksuelles ret til adoption, kloning, kunstig begrugtning osv. I forrige sæson nedsatte vi endda et etisk udvalg, som havde til formål at bringe disse spørgsmål i fokus og komme med forslag til konkret politik.

Det Radikale Venstre har netop nedsat et udvalg inspireret af dette, og jeg håber ligeledes at de øvrige partier vil tage stafetten, og gå aktivt ind i arbejdet. De etiske spørgsmål presser på, og det er samtidig et område, hvor vi er mange, der ikke er så fasttømrede i vores holdninger, som vi er på mange andre. I den forbindelse ærgrer det mig, at regeringen netop har skåret kraftigt i midlerne til Etisk Råd, der jo netop har til opgave at skabe debat og komme med anbefalinger i disse højaktuelle etiske spørgsmål. Både befolkning og politikere har brug for alt det modspil og alle de input, som eksperterne kan komme med på dette område.

Inden arbejdet påbegyndes skal man være klar over, at ligesom i alle andre spørgsmål, er der ingen lette løsninger. Også etik er et spørgsmål om at prioritere, og det er ikke altid, at alle principper kan opfyldes i ethvert spørgmål. - Et eksempel kunne være, at ser man en mand falde om på gaden, så står princippet om at redde menneskeliv for de fleste højere end retten til privathed. Derfor ville nogle kigge i mandens taske for at se efter evt. hjertemedicin. Andre ville vente og overlade dette til en myndighedsperson, men måske det så ville være for sent at redde manden. Et af principperne, "red liv" eller "respekter privathed", står altså for fald i dette eksempel. Sådan er det med næsten alle etiske og alle andre politiske spørgmål. Vi slipper ikke for at prioritere.

I min personlige valgfolder fra 2001 skrev jeg: "... vi skal turde debattere aktiv dødshjælp, homoseksuelles adoptionsret, kunstig befrugtning og organdonation." Jeg vil gerne udvide dette statement til, at vi skal turde tage stilling, og vi skal turde offentliggøre vores stillingtagen og tage de knubs der følger med.

Kun gennem fortsat åben debat, har såvel politikere som vælgere en reel chance for at påvirke udviklingen på disse væsentlige områder i de kommende år. Alternativet er, at den teknologiske, biologiske og informationsteknologiske udvikling tager magten fra os, og det er ingen tjent med.