Tabuerne må smides overbord

Bragt i Nordjyske Stiftstidende 16. januar 2005

De traditionelle løsninger med hjælp til narkomaner har for længst vist sig at være utilstrækkelige. For samfundet er en af konsekvenserne ved den fejlslagne narkotikapolitik, at fængslerne i dag er fulde af kriminelle narkomaner. Faktisk begås halvdelen af al kriminalitet indenfor indbrudstyveri, biltyveri, tyveri fra biler samt dokumentfalsk med check af narkomaner på jagt efter penge til deres næste fix. Småforbedringer og justeringer er passé. Vi skylder både narkomanerne og de, der rammes af deres kriminalitet, at slå ind på en ny og effektiv kurs!

I dag er der ligeså mange narkomaner som for 10 år siden og 98,5 % af alle narkomaner der kommer i behandling, ryger direkte tilbage i stofmisbrug (8101 ud af 8215 i år 2000). Antallet af psykiatriske indlæggelser som følge af stofmisbrug er steget med 20 % siden 1995 og hvert år dør ca. 350 narkomaner pga. stofferne. Det er faktisk svært at forestille sig en situation, hvor det går værre med at hjælpe narkomaner, end det gør i dag.

I Esbjerg har man haft succes med et forsøg, hvor de har tilbudt kriminelle narkomaner afvænning og behandling samme dag, som de begyndte at afsone deres straf. 48 ud af 60 narkomaner der har taget imod tilbuddet har det bedre nu, end før de begyndte på behandlingen.

Det er vigtigt at huske på, at stofmisbrugere indbyrdes er ligeså forskellige som alle os andre. Det er ikke alle narkomaner der begår kriminalitet, der er narkomaner, der ville begå kriminalitet uanset om de var stoffri, og det er ikke alle der begår kriminalitet, der bliver opdaget. Erfaringerne fra Esbjerg skal naturligvis gøres permanente, hvilket uden tvivl endda vil være en overskudsforretning for samfundet. Men det er alligevel ikke nok.

I Schweiz kan man som registreret narkoman få heroin stort set gratis. På den måde har schweizerne givet narkomanerne mulighed for et liv hvor de ikke hele tiden skal skaffe penge til stoffer. Mange af de hårdt ramte narkomaner har fået et fast sted at bo, de får mad at spise, har ordentligt tøj på kroppen. De er stadigvæk heroin-afhængige og skal have deres daglige "fix", men deres livskvalitet er blevet bedre, og kriminaliteten er blevet meget mindre.

For to år siden var fem ud af syv læger i det danske ekspertpanel imod lægeordineret heroin til de hårdest belastede narkomaner. En af de mest markante modstandere har været socialoverlæge Peter Ege fra Københavns Kommune, der i høj grad har afvist at gennemføre et dansk forsøg med den begrundelse, at han simpelthen ikke har ment der kunne dokumenteres en effekt på baggrund af de Schweiziske erfaringer.

Nu har et omfattende hollandsk forsøg imidlertid bekræftet de schweiziske erfaringer. Over halvdelen af narkomanerne på lægeordineret heroin fik det bedre. Og narkomanernes kriminalitet faldt med 75 procent.

Efter mange års hård debat, er stemningen i ekspertpanelet vendt, og tallene taler efterhånden så tydeligt et sprog, at der kun er én decideret modstander af forsøg med lægeordineret heroin tilbage. Fire ud af syv anbefaler ligefrem at man sætter et forsøg i værk, mens de sidste to har rykket sig fra at være arge modstandere til hverken at ville stemme for eller imod.

Ligesom der har været massiv international fokus på forsøgene i Holland og Schweiz, vil et forsøg med lægeordineret heroin i Danmark naturligvis følges nøje videnskabeligt og ledsages af en mere målrettet generel indsats. I den forbindelse vil arresthusene komme til at spille en stor rolle overfor de kriminelle narkomaner jf. erfaringerne fra Esbjerg.

Narkomaner har været på dagsordenen i omtrent 40 år, så det er ærligt taget på tide at kaste tabuerne over bord og lade den politiske berøringsangst følge med ud over rælingen. Det eneste rigtige for både narkomanerne og de danskere der udsættes for deres følgekriminalitet, er at sætte ind med en hæderlig og effektiv indsats til alles bedste!