Skolepolitiske udfordringer i Aalborg

Bragt i Majnummeret af RAVNEN 2008 (Medlemsblad for De Radikale i Nordjylland).

Bureaukrati 

I foråret 2007 afviste Aalborg byråd at behandle et radikalt forslag om fokus på mindre bureaukrati i tillidsreformens ånd. Der blev henvist til budgetforhandlingerne. Og her afviste byrådet at gå i dialog om initiativer i tillidsreformens ånd. Der blev henvist til de enkelte udvalg. Jeg har bragt det op i mine udvalg, og nødtvungent er jeg blevet imødekommet i ord. Men interessen for handling har mildest talt været begrænset. 

Ét resultat er dog opnået. Sammen med socialdemokraterne fik vi i foråret 2008 gennemtrumfet en ændring, der betyder at skolelærerne nu kun behøver at lave én elevplan om året pr. elev pr. fag. Venstre og Konservative var meget fodslæbende og gav offentligt udtryk for irritation over forslaget, men stemte dog for. Rådmanden Henrik Thomsen (SF) stemte imod, idet han fastholder, at uanset om skolerne fører 1, 2 eller 3 skole-hjem samtaler om året, skal der laves helt nye skriftlige elevplaner hver gang. 

Aalborg Skolevæsen har noget, vi kalder Fælles Skolebeskrivelse. 

Det er 14 temaer med 89 underpunkter, som den enkelte skole i dialog med forvaltningen bruger som en slags tjekliste for, hvilke områder der kører godt og hvilke områder, der skal mere fokus på i den kommende tid. 

På grund af de nye krav om at lave årlige kvalitetsrapporter, har vi paradoksalt nok måttet nedsætte frekvensen, så den tætte dialog med den enkelte skole nu kun er hvert andet år. Vi udnytter naturligvis kravet om kvalitetsrapporter så konstruktivt som muligt, og vi er enige om, at det administrative omfang såvel som det færdige produkt skal være så lidt omfangsrigt som muligt. Når det også fremover ser ud til at glide udmærket, er det altså på trods af de mange formelle krav til kvalitetsrapporterne. 

I de næste måneder reviderer vi Fælles Skolebeskrivelse. I den forbindelse har De Radikale i Aalborg oprettet en lille ad-hoc gruppe, med væsentligste fokuspunkt, hvor vi vil mere end der hidtil er lagt op til, og som jeg har taget med i drøftelserne i skoleudvalget er, at der skal være tilbud til de få børn, der ikke kan være sammen med andre børn i undervisningen, men (endnu) ikke har en diagnose. Jeg har fået en mundtlig lovning på, at der bliver arbejdet med området. 

Strukturreformen 

I slipstrømmen af strukturreformen er skolelukninger blevet et tema i flere nordjyske kommuner. Ikke mindst i Mariagerfjord kommune. Hvis de planlagte skolelukninger var blevet gennemført, havde Mariagerfjord nået et niveau, hvor antallet af skoler i forhold til indbyggertallet ville svare til niveauet i Aalborg kommune, nu hvor fire kommuner er blevet til Damarks 3. største kommune. 

I Aalborg kommune er skoleudvalget nyt. Ingen af de nuværende udvalgsmedlemmer var med i skoleudvalget i den foregående byrådsperiode. Og til sommer går både skolechefen og udvalgets sekretær på pension. 

Der er altså mange gode grunde til at lette foden lidt fra gaspedalen og lade det sammenlagte skolevæsen med 50 kommunale folkeskoler og 7 specialskoler finde sig til rette i den nye struktur. Jeg har således meldt ud, at jeg ikke ser en debat om skolelukninger aktuel i denne byrådsperiode, og jeg forventer heller ikke at det sker. Men skolevæsenet er altid i bevægelse. Og selvom det kun er 1½ år siden det nye udvalg havde sit første møde, er der allerede sket meget. Og meget er på vej. 

Vi har naturligvis måttet harmonisere servicen i de fire skolevæsener, der nu er blevet til et. Som det ofte er i den slags situationer, synes vi selv i udvalget, at vi har strakt os langt (og til grænsen afdet lovlige) for at tilgodese særlige forhold i de mindre skolevæsener, der i sagens natur bliver harmoniseret i retning af det langt største skolevæsen i det gamle Aalborg kommune. 

Vi har lavet økonomiske særordninger for de mindste skoler og vi har indbygget elastik i reglerne, så alternative måder at dele skoledagen op på, lettere kan gennemføres. Men selvom vi har strakt os langt, oplever lokalsamfundene det i flere tilfælde som en forringelse. I nogle af tilfældene har de også ret. Om et halvt til et helt år vil vi derfor begynde at debattere især de mindste skolers forhold. Spørgsmålet er, om vi kan lave en objektiv og lovlig ordning, der gælder hele kommunen, og sikrer de små skoler ordentlige forhold. 

Kommunernes økonomi er præget af regeringens stadigt mere snærende bånd og DUT (Det Udvidede Totalbalanceprincip) der næsten altid betyder, at de onde ler og de gode græder, når der ændres på de økonomiske betingelser. Derudover er der naturligvis også mange andre udfordringer. Det betyder, at rammerne for helt nye tiltag ikke er til stede. Men der er også rigeligt at se til for at gennemføre undervisningsminister Bertel Haarders påfund. 

Drop-out 

De seneste år har der været flere mediehistorier om utilpassede unge, ”drop-out elever”, børn i folkeskolealderen, der pjækker alt for meget, hænger ud i bymidterne, er på vej i en kriminel løbebane og har berøring med alkohol og narkotiske stoffer. Som storby efter danske forhold, har Aalborg været særligt i fokus og der har været nogle meget triste sager, der har fået berettiget fokus. 

Der er derfor bred enighed om, at vi skal intensivere indsatsen på dette område, og især er det uacceptabelt, at der kan være tvivl om, hvilken offentlig instans der har ansvaret for børnene hvornår. Derfor er vi politisk enige om en række tiltag, der skal sikre, at der altid er en konkret voksen, der har ansvaret for opfølgning på det enkelte barn. Det kan være en person fra socialforvaltningen eller skoleforvaltningen. Der må aldrig være tvivl om ansvaret og bureaukrati må ikke stå i vejen for handling. 

I øjeblikket bakser vi desværre og meget beklageligt med, at der er en række love, regler og procedurer, som vi hele tiden støder imod. Udfordringerne ligger primært i, at borgernes rettigheder vedrørende udveksling af informationer mellem social- og skoleforvaltningen, registrering og samkøring af registre naturligvis skal respekteres. Derfor vil der blive lavet en konkret liste over ”problematiske regler” og hvad de konkret forhindrer. Det kan så enten føre til nye vedtagelser i kommunen og eventuelt må jeg jo så kontakte vores uddannelsesordfører Marianne Jelved, hvis der er love, der skal ændres fra Christiansborg.