Skattereform og OL går hånd i hånd

Bragt i Nordjyske Stiftstidende 21,22,23. februar 2007. Svar til Giver OL Velfærd af MIchael MAdsen, tidligere Fremskridtspartiet, nu Borgerlisten i Aalborg

Tak for reklamen her i NORDJYSKE 14.2. til Michael Madsen (MM) fra Borgerlisten. Jeg tror, det er første gang, undertegnede i al beskedenhed er blevet omtalt ved navns nævnelse hele seks gang i ét og samme indlæg. Næste gang MM forsøger sig udi redegørelse for dels undertegnedes synspunkter samt i det hele taget at slå et slag for radikal politik, vil det dog være kærkomment, om MM indledningsvis ville ulejlige sig med dels at læse lidt op på, hvad der nu engang rent faktisk er radikal politik og måske også lige læse indenad endnu engang, hvad det er, jeg rent faktisk skriver i det indlæg, som MM måtte tage udgangspunkt i. 

MM spørger retorisk, om jeg synes, det ville være en god ide med en sænkning af den skattefri bundgrænse frem for at fjerne topskatten. Jeg kan dertil svare, at det radikale skatteudspil hæver personfradraget med 6000 kr., og beskæftigelsesfradraget stiger til fem procent, maks. 12.500 kr. 

Topskatten bevares - men bundgrænsen for topskat hæves til 400.000 kr. Derimod afskaffes mellemskatten og bundskatten. Med andre ord er det vist ikke Det Radikale Venstres skatteudspil, MM har læst, men alle kan jo fejle. 

Vi gør også op med regeringen, der jo har støbt skattesystemet i beton stort set, som det har set ud siden 2001. 

Helt tilbage i maj 2004 udtalte de økonomiske vismænd om skattestoppet, at: "Det udhuler provenuet af ejendomsskatter og afgifter, på trods af at der er større behov for en sænkning af skatten på arbejdsindkomst". Siden da er kritikken lige fra bankdirektører over vismændene til økonomiske professorer taget til i styrke. Når nu arbejdskraft er den største mangelvare i mange år fremover, hvorfor så fastholde verdens højeste afgift på arbejde? Og når nu beskatning af fast ejendom er det mest langsigtede og solide, hvorfor så udhule netop dén beskatning til gavn for de rigeste nordsjællændere og i øvrigt de fleste ministre? 

I rubrikken "På Talefod" 10.2. skriver jeg, at det vil være positivt, hvis et OL i Danmark, evt. i samarbejde med Sverige, kan hænge praktisk og økonomisk sammen allerede i 2024. 

Jeg synes, det er for tidligt, når der er politikere, der allerede nu vil skyde ideen helt ned, uden vi har klarhed over hverken fordele, ulemper, perspektiver eller udfordringer og slet ikke har belyst økonomien seriøst. 

Jeg fremhæver i den forbindelse, at store sportsbegivenheder med den rette forberedelse og opfølgning kan have en række positive effekter både for bredde- og eliteidrætten og som lokomotiv for folkesundheden, idet flere børn og unge kan tænkes at ville dyrke idræt som stort aktiv både for Danmark som konferenceland og et land, der kan skabe store oplevelser. 

At Michael Madsen på den baggrund konkluderer, at jeg vil tage 100 milliarder kroner af statskassen, for at befolkningen kan "sidde på deres flade" og se OL, det må stå for hans regning. Det fremgår på ingen måde, at dette skulle være min intention, og at et OL i Danmark (og Sverige) skulle koste Danmark 100 mia. kan slet ikke dokumenteres. 

Jeg ser gerne, at mulighederne bliver seriøst undersøgt, inden vi tager stilling til, om vi skal realisere en ansøgning om OL eller ej. Imens vi venter, kan Michael Madsen passende læse op på www.radikale.dk/skat, så vi kan få en debat om OL, velfærd og skattereform uden alt for mange misforståelser.