Lad os indføre en garanteret minimumsydelse

(Som sædvanlig en mystisk overskrift valgt af Nordsjyskes redaktion)

Bragt i Nordjyske Stiftstidende 17.04.2002

Pensionsdebatten går lystigt i Nordjyske Stiftstidende. 13. april skriver såvel Thore Barsøe Carnfeldt som VU´s formand i Aalborg, Rikke Larsen, at de ældre fortjener at blive behandlet med værdighed og respekt. Jeg er rørende enig, og dette udsagn er ganske givet også det mindst kontroversielle, der denne dag var optrykt på debatsiderne.

Jeg vil gerne tilføje det forhåbentligt ejheller provokerende udsagn, at samfundet naturligvis skal tage ordentligt vare på ældre medborgere uden nogen form for uværdig vurdering af, hvorvidt og hvor meget dette er "fortjent".

Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig en situation, hvor det vedtages at de ældre egentlig ikke har fortjent bedre, hvorefter man fratager dem enhver form for støtte - tanken er absurd.

Desværre misbruger de to skribenter ovenstående selvfølgeligheder til, at blokere for konstruktiv debat om fremtidens pensionssystem og eventuelle reformer af dette. Hverken Radikal Ungdom eller Rikkes egen forening, VU, kunne drømme om at fratage ældre medborgere en ydelse, som de har regnet med i en menneskealder. Folkepensionen har fungeret godt i mange år, men det er også et faktum, at den er følsom overfor eventuelle ændringer i befolkningssammensætningen.

Hvis systemet fortsætter som hidtil vil grundbeløbet sandsynligvis sænkes indenfor en overskuelig fremtid, og dette vil især ramme samfundets svageste. Det vil ikke være værdigt.

Jeg er selv 24 år gammel. Hvis jeg begyndte at spare op i dag, så kunne jeg få en ganske fornuftig pension, når jeg engang bliver 65-70 år. Så længe jeg modtager SU har jeg ikke råd til indbetalinger, og så må staten og/eller arbejdsmarkedets parter forpligtes på at træde til med en hjælpende hånd. Det samme ville være gældende, hvis jeg havde været på bistandshjælp eller anden offentlig ydelse.

Til gengæld vil det kun være rimeligt, hvis man ved lov byder mig, at spare en vis procentdel af min indtægt op, når først jeg kommer i arbejde. Tilsvarende kunne man fx tænke sig, at en person der i dag er 45 sikres retten til ½ folkepension, men derudover forpligtes til at spare op af sin fremtidige indtægt. Hvis den enkelte selv sparer op til sin pension, så må det også være op til den enkelte, hvornår han/hun går på pension. Dermed undgås ligegyldige diskussioner om, hvad pensionsalderen skal være.

Ja, der er problemer med ovenstående, groft skitserede, fremgangsmåde. Men ideen om at fremtidssikre pensionssystemet, ved at lade staten garantere en minimumsydelse til alle samtidig med at de, der har midlerne til det, sparer op til sig selv, den fortjener en ordentlig debat.