Kulturforståelse eller katekismus

Bragt i Det Frie Ord (Radikal Ungdoms medlemsblad) februar 2002

I januarudgaven af Det Frie Ord argumenterer du, Kristoffer Petterson, nok så akademisk for, at det så sandelig er synd for nydanskerne, hvis vi foretager en sproglig konsekvensændring af folkeskolefaget "Kristendomsundervisning" til det vederstyggelige og slemt sekulariserede "Religionsundervisning". Når jeg skriver "konsekvensændring", så er det blot udtryk for dit eget argument: ".vi taler jo ikke om kristendom i forkyndende forstand, men om vores kulturhistoriske grundlag."

Du bygger en del af din argumentation på den fejlagtige hypotese, at den omtalte pasus i RU´s holdningsprogram er motiveret i en halal-hippificeret "gestus" overfor særligt forældre til folkeskoleelever af anden etnisk baggrund end dansk. Underforstået heri, at vi i RU er nogle kujoner, der ikke tør stå ved vores kulturkristne baggrund, og ønsker at skjule indholdet af kristendomsundervisningen, som vi fejlagtigt tror er forkyndende.

I dag har folkeskoleelever fag som dansk, historie, geografi og altså kristendomsundervisning. Alle fag, hvor det indgår som en del af pensum, at børnene skal lære om danske forhold. I kristendomsundervisning skal børnene imidlertid også præsenteres for andre religioner, og undervisningen må ikke være forkyndende. Så vidt jeg forstår dit indlæg, så støtter både du og jeg disse principper.

Når jeg således ønsker at ændre fagets navn (ikke nødvendigvis til religion), så er det ikke et udtryk for sekularisering. Nej, tværtimod er mit ønske, at så mange børn som muligt, såvel danske som nydanske, lærer så meget som muligt om det samfund de lever i samt dets historie. Det er desuden mit ønske, at de derudover lærer meget om, at resten af verden ikke nødvendigvis ligner Danmark, men at dette ikke er udtryk for, at vi danskere er hverken meget bedre eller dårligere mennesker, end man er i resten af verden - der kan godt være to lige gode løsninger på en given problemstilling.

Det er en evig kamp for skolelærere ude i den virkelige verden, at opsøge forældre til nydanske børn, og forklare stolpe op og stolpe ned om, at "kristendomsundervisning" i virkeligheden betyder "kulturhistorie, samfundsforståelse og introduktion til alverdens religioner". Jamen i stedet for denne forklaring, var det så ikke en lille smule mere praktisk, at kalde en spade for en spade?

Faktum er, at ordvalget "kristendom" altid vil blive opfattet formynderisk af nydanskere, der kommer fra en anden kulturreligiøs baggrund end den danske. Og netop ved stædigt at fastholde denne formulering nægter vi indirekte deres børn en vigtig indføring i dansk kultur og historie, og DET er synd.

Læs i øvrigt gerne mine to indlæg fra januar 2001 om dette emne på min hjemmeside, www.danielnyboe.dk - klik "politik".