Kristendomskundskab skal have nyt navn

Bragt i Politiken 11.01.2001

Af Politiken, 08.01.01, fremgår det, at Undervisningsminister, Margrethe Vestager, ikke vil overveje, om kristendomsundervisningen i folkeskolen er moden til en navneforandring. Radikal Ungdom bakker ikke om om denne politik.

Skal danske skolebørn da ikke undervises i andre religioners og kulturers lisvsyn? Jo, det skal de, og allerede på baggrund af dette, burde det være åbenlyst, at fagets navn er misvisende. Idag er de "fremmede" religioner ganske vist kun en del af læseplanen i de højere klassetrin, men hvorfor egentlig det?

Jeg mener helt klart, at også børn i 8-9års alderen kan have brug for en øget forståelse af andre kulturer end den danske. Vestager forsvarer sin holdning med, at Danmark har over 1000 års kristen historie, og derfor skal religionsundervisningen altså hedde "kristendom". Hun mener altså, at der skal undervises i "dansk religion".

JAMEN SELVFØLGELIG skal der da det! Der skal også undervises i dansk historie - det foregår i historietimerne. Der skal også undervises i dansk geografi - der foregår i geografitimerne. Det har mig bekendt aldrig været et problem, at der blev undervist uforholdsmæssigt meget i fx laplands oprindelige folkeslag eller baskerlandets historie i historietimerne. Og jeg tvivler på, at der er nogle folkeskolelærere, der umiddelbart føler sig fristet af, at faget hedder "historie" og ikke "dansk historie" til at springe over Københavns bombardement og modstandsbevægelsen, for at få mere plads til en indgående behandling af de græsk/tyrkiske stridigheder. Hvorfor skulle noget tilsvarende så ske med religionsundervisningen?

Istedet for at give danske skolebørn en enestående mulighed for at opnå større tolerence og forståelse for de tosprogede børn, som de møder i deres dagligdag, ved at have obligatorisk "religion og kultur", "filosofi" eller noget helt tredie, så holdes der fast i den forkynderiske formulering "kristendom".

Resultatet er, at tosprogede elever går glip af en vigtig indføring i dansk kultur og historie - og danske elever har ingen fag, hvor læreren er forpligtet til loyalt at informere om andre kulturers religion og kulturnormer. Alt dette blot på grund af et, i virkeligheden ligegyldigt, ord.

Er det ikke indholdet af undervisningen, der tæller?