Gruppeeksamen er en løsning - ikke et problem
Bragt i Nordjyske Stiftstidende 9. december 2005
For 30 år siden blev der grinet højt, da man i Aalborg begyndte at uddanne ingeniører. Latteren er forstummet og vendt til lutter lovord og beundring over den succes AAU har fået. Gruppearbejde og problemorienteret projektarbejde er en unik formel, der ruster de studerende til den virkelige verden og i særdeleshed erhvervslivet, der jo brug for medarbejdere, der er vant til at indgå i et fællesskab, samarbejde, lære fra sig og tage imod kritik fra kolleger.
Man kan undre sig over at især det mest højreorienterede Danmark, som f.eks. Rikke Karlsson (DF) i duel med undertegnede i lørdagens "På Talefod", vil afskaffe de studerendes og uddannelsesstedernes frie valg, fjerne samarbejdets synergi, dynamik og kreativitet og ensrette alle uddannelser, så vi får de studiefabrikker, som vi ellers bedst kender fra det kommunistiske Kina.
Ganske ufleksibelt indskrænkes succesrige universiteters muligheder for at videreføre succesen ved at videreudvikle de kompetencer, man har opdyrket.
Hvis regeringen tror vi kan konkurrere med Kina og Indien på deres vilkår, så er jeg bange for, at den vågner op til en slem forskrækkelse. Problemorienteret projektarbejde er fremtiden og et af de offensive svar på globaliseringens udfordringer.
Vagn Madsen anfører (7.12.), at erhvervslivet altid har haft brug for medarbejdere, der besidder disse evner. Så det er egentlig utroligt, at man har skullet vente helt til 1970"erne, før man fandt en løsning på denne udfordring. Og des mere uforståeligt er det, at man nu vil til at afskaffe den igen. Intet tyder på, at der bliver mindre brug for kolleger, der kan samarbejde i fremtiden. Tværtimod.
Gruppeprojekter når generelt langt mere omkring og i dybden med et emne, end individuelle opgaver. Korte individuelle projekter rummer simpelthen mindre plads til det perspektiverende, kreative og fordybelse end de mere omfangsrige gruppeprojekter.
Frafaldet på AAU og RUC er markant lavere end på landets øvrige universiteter. Forholdsmæssigt flere studerende gennemfører en bacheloruddannelse på AAU og RUC end på især Århus og Københavns universiteter. Forpligtelsen overfor medstuderende, er en motivationsfaktor, der får den enkelte til selv at yde en ekstra indsats og velvilligt at hjælpe hinanden. Det er jo nok en af forklaringerne på, at omkring halvdelen af de studerende ved AAU er såkaldte mønsterbrydere, der opnår og gennemfører et højere uddannelsesniveau end deres forældre.
For Aalborg og Nordjylland er det nok så væsentligt, at studerende, der kommer udenbys fra, helt automatisk opnår et netværk, simpelthen fordi man bliver nødt til at mødes med andre medstuderende mindst et par gange om ugen. Det øger sandsynligheden for, at man bliver boende efter endt uddannelse.
I Nordjylland er der lægemangel, og i Nordjylland uddannes der kandidater, der er lidt mere ingeniører, end de er læger. Derfor var det heller ingen sag for undertegnede i foråret, at finde hele tre nordjyske læger til, sammen med undertegnede, at argumentere for at få en lægeuddannelse til AAU. Ikke mindst de afledte karrieremuligheder, kan være med til at tiltrække læger til regionen.
Det blev desværre ikke til en fuld lægeuddannelse, men kombinationen af AAUs succesrige ingeniøruddannelse og det problemorienterede projektarbejde vil være unik i Danmark. Der er al mulig grund til at tro på, at den store succes som AAU har haft med problemorienteret projektarbejde i grupper og ikke mindst gruppeeksaminer, rummer et potentiale, som kan gøre kandidaterne fra den nye medicotekniske uddannelse til endnu en solstrålehistorie fra det nordjyske.
Desværre kom den glædelige nyhed om godkendelsen af den medicotekniske uddannelse på AAU samtidig med at man altså vælger at fjerne en væsentlig del af grundlaget for AAUs succes. Gruppearbejdet risikerer nu at blive tom skal omkring en konkurrence mellem de studerende om, hvem der får æren af at lægge navn til de vigtigste afsnit. Der er nu over 15.000, der har skrevet under på www.bevargruppeeksamen.dk. Tør man håbe, at regeringen besinder sig på baggrund af de massive saglige protester?