Flyt udgifter fra anskaffelse til anvendelse af biler

Bragt i Nordjyske Stiftstidende 04 juli 2003

I Danmark er det dyrt at anskaffe sig en ny bil, og det er forholdsvis dyrt at eje en bil med de nuværende faste udgifter til vægtafgift mm. Til gengæld er de reelle udgifter til at bruge bilen faldet støt de sidste 25 år. Denne fordeling af udgifterne kan, alt efter temperament, kaldes en straf til de, der ikke bruger bilen ret meget, eller en belønning til de, der kører rigtig meget i bil - også når det er helt overflødigt. Rimeligt kan det i hvert fald næppe kaldes.

Ved at vende udgiftbyrden om, så bilerne bliver billigere at anskaffe og eje, men til gengæld dyrere at benytte, kan denne skævvridning af udgifterne modvirkes. Udgangspunktet skal ikke være at få flere penge i statskassen, men først og fremmest at få bragt rimelighed i afgifterne og komme på omgangshøjde med det øvrige Europa. Overordnet er det selvfølgelig også en fordel hele tiden at få optimeret bilparken, så der ikke kører tusindvis af skrotmodne biler rundt på de danske veje, hvilket er et såvel sikkerhedsmæssigt som miljømæssigt problem.

Jeg er ikke tilhænger af at hæve benzinpriserne med hverken 10 eller 5 kroner fra den ene dag til den anden, da det jo vil ramme næsten ligeså skævt som de nuværende ordninger. Men det må og skal være bilejerne selv, der betaler for lavere anskaffelsespris og lavere faste udgifter. Dette kan ske ved en nøjere overvejet kombination af parkeringsafgifter, skrotpræmier, vejafgifter, roadpricing, grønne afgifter eller hvilke redskaber, der i praksis viser sig mest fair og anvendelige til at nå målet.

Det afgørende er, at man holder sig fra øje, at biler i sig selv hverken skader miljøet eller er til fare for trafiksikkerheden. Det er brugen af biler, og i særdeleshed gamle biler med lavere sikkerhed og uden dieselfiltre osv., der skaber trafikpropper, ulykker og belaster miljøet. Også derfor er det naturligt, at flytte udgifterne fra statisk ejerskab over på forbrug - gerne med en afvejning af forbrugets karakter, tidspunkt og nødvendighed. Til dette vil roadpricing muligvis være det mest effektive og fair instrument, men hvis vi kan få billigere, sikrere og mere miljøvenlige biler, samtidig med at kurven over privatbilismens stigning knækker, på andre måder, så er midlet naturligvis mindre vigtigt.

En eventuel afvisning af roadpricing som princip, skal derfor ikke standse processen, men da det efterhånden er over fem år siden, at man fik udviklet systemer, hvor overvågning ikke er et tema, da registreringen sker i bilen og ikke i en satellit, så har jeg svært ved at få øje på holdbare argumenter for ikke at indføre roadpricing.