Evaluering en god idé

Bragt i Nordjyske Stiftstidende 17. juli 2005

Det er udmærket, når det nu ser ud til, at der kommer en undersøgelse af, hvad kristendomsundervisningen i folkeskolen rent faktisk indeholder og hvor mange timer der reelt gennemføres med det tiltænkte indhold. 

Jeg er ikke tilhænger af, at skolebørn skal fritages for dele af undervisningen, hvis det på nogen måde kan undgås. 

I idræt, kan børnene f.eks. være dommere eller stille kegler op osv., hvis de har brækket armen eller lignende. Det handler om, at børnene skal opleve fællesskabet, og at der kan være plads til alle - også selvom det måske ikke er den samme plads, de hver især har. 

Religionsundervisningen har sin berettigelse i folkeskolen ved at formidle historisk og samfundsmæssig forståelse. Sproget er spækket med referencer til kristendommen og andre religioner og religionsdiskussioner fylder meget i medierne. 

Ved at være blevet undervist dels i den danske religionshistorie, traditioner og aktuelle forhold og dels blive velorienteret om fremmede religioners grundlag og skikke bliver det langt nemmere at begå sig internationalt og interagere med nytilkomne danskere. Misforståelser og usikkerhed gavner ingenting. 

Et af formålene med fremtidens religionsundervisning ser jeg som værende undervisning i myter og mysticisme. Det skal stå unge og voksne frit for at melde sig ind i diverse sekter eller dyrke verdensreligioner med krop og sjæl, men før de gør det, må det være folkeskolens opgave at ruste poderne til at vide, hvordan en religion er bygget op, og gennemskue nogle af de mere fantasifulde forklaringer på, hvordan alting hænger sammen. 

Hvis man vil lade sig inspirere af stjerner som Tom Cruise eller Madonna til at dyrke Scientology eller Kabbalah, så skal det være et bevidst og velovervejet valg og ikke fordi man tilfældigvis er en dedikeret fan og forudsætningsløst hopper på den første den bedste religiøse limpind. 

Det er et problem, når nydanskere fritages for kristendomsundervisningen i folkeskolen. Jeg håber, at en undersøgelse kan klarlægge om faget rent faktisk er forkyndende. 

Hvis der undervises på en forkyndende måde, må dette laves om. Første skridt må under alle omstændigheder være at omdøbe faget til noget mere tidssvarende, f.eks. "religion", "kulturfag" eller noget lignende. 

Hver anden folketingspolitiker vil løsne båndet mellem stat og kirke og det gør de ret i. I den forbindelse er det naturligvis utidssvarende, hvis kristendomsundervisningen i folkeskolen skubber ungdommen i retning af, at den protestantiske tro og de kristne myter faktuelt er bedre alle mange andre (der dermed kategoriseres som dårlige) samtidig med at resten af samfundet går i en mere demokratisk retning, hvor civilregistreringen kommer ud af folkekirken og der ikke er direkte statstilskud til præsternes løn. 

Jeg hilser en evaluering af kristendomsfaget velkommen, men formålet skal ikke være at få mere højtlæsning af det nye testamente, men derimod af få mere kvalitet og ruste kommende generationer til at deltage i debatter om religion og undgå at blive fanget på det forkerte ben på grund af manglende forudsætninger.