Brugerbetaling med omtanke

Bragt i Nordjyske Stiftstidende 15.10.2002

Desværre er der ikke meget fedt tilbage at dele ud af, efter alle besparelser og opstramninger er gået til at finansiere det såkaldte skattestop. Derfor må vi være realistiske og erkende, at der i den kommende tid vil være et øget pres - ikke for at få bragt brugerbetalingen ned, men derimod for at udvide den til at gælde flere steder i sundhedsvæsenet.

Nye oplysninger fra Sundhedsministeriet til Folketingets sundhedsudvalg viser, at de private sundhedsudgifter stiger jævnt, og allerede nu er oppe på 20 procent af de samlede udgifter til det danske sundhedsvæsen. Det er især slemt fordi udgifterne er skævt fordelt, idet tandlægebesøg, høreapparater og medicinudgifter i meget høj grad er baseret på brugerbetaling, mens mange andre områder helt er fritaget fra brugerbetaling.

På denne baggrund ville det være fristende blot at kræve større dækning fra staten. Som skatteborger kunne det endda være fristende, at kræve disse betalinger nedsat og uden at pege på ny finansiering.

Jeg synes bestemt heller ikke det er acceptabelt, at folkepensionister, studerende og andre med ondt i pengepungen kan risikere at miste flere måneders indtægt på et par besøg hos tandlægen eller et pludseligt opstået behov for dyr medicin.

Isoleret set er brugerbetaling på nye områder indenfor sundhedsvæsenet på ingen måde acceptabelt, men hvis hver en krone går til nedsættelse af de urimeligt høje tandlægeudgifter, medicinpriser osv., så lad os da gå ind i diskussionerne med åbent sind. Den nuværende situation er under ingen omstændigheder holdbar, og vi er ser allerede idag antydninger af et sundhedsmæssigt A- og B-hold.

Hvis sundhedsudgifterne kan fordeles mere jævnt, så er det da noget, som vi skal overveje seriøst. Blot håber jeg, at der vil være tid til omtanke i denne fase. Vi skulle nødig havne i en situation, hvor der fra den ene dag til den anden fx indføres brugerbetaling på lægebesøg. Lægebesøg er forebyggende, og hvis blot en lille del af befolkningen skærer lidt ned på deres besøg og venter et par dage ekstra inden de konsulterer en læge, så er hele den ekstra indtjening hurtigt ædt op at øgede udgifter til behandlinger og medicinering.

Hvis brugerbetaling på nye områder er prisen for at nedsætte betalingen på andre, så må vi hellere indføre modeller, hvor man fx betaler et par hundrede kroner for at udeblive fra en operation. Dette vil både virke adfærdsregulerende, så der er færre spildte operationstimer, samtidig med at der vil være et proveneu. Derudover kunne man overveje fx et lille beløb på måske 50 kroner pr. nat, hvor man er indlagt på et offentligt hospital - evt. med rabat for længere indlæggelser. Dette vil næppe føre til hverken færre operationer eller indlæggelser.

Det er muligt, at pengene skal findes på andre måder, men under alle omstændigheder, så håber jeg at alle beslutninger bliver truffet efter grundige overvejelser og debat, og ikke som en del af et finanslovsforlig i en sen nattetime. Få ting er værre end strukturændringer som følge af økonomiske overvejelser for at få et budget til at balancere.