15 - 17 åriges ret til abort

Bragt på den radikale medlemsdebat 30. januar 2003

Nednestående indlæg er et svar til tidligere debatindlæg i den radikale medlemsdebat. Derfor virker dele af det måske en anelse indforstået. Læses hele indlægget, træder pointerne dog frem, og det skulle være muligt at se min holdning uden at have læst den foregående debat.

Kære Bodil Grove

Jeg konstaterer med glæde, at du er meget optaget af retssikkerheden for forældre til danske teenagepiger. Du skriver om den indflydelse på børnenes liv "som de vitterligt har ret og krav på" og uddyber en pointe om, hvorfor forældrene skal kunne nægte en 15-årig abort, at alternativet: "Det er ikke fair over for forældrene!"

Som jeg har forstået det, så baserer foslaget sig i høj grad på, at der alene sidste år var 14 tilfælde, hvor forældre sagde nej til abort imod deres pigers vilje. Jeg ville gerne, ligesom dig, tro på, at forældre altid taler med deres børn, og selvfølgelig aldrig ville tvinge sine børn til noget, som de meget nødigt vil, men desværre var der altså alene i 2002 14 gange, hvor forældre opførte sig på den måde, som du "tror ikke på, at nogen forældre vil opføre sig på". Er alene risikoen for at dette kan finde sted, for resten ikke nok til, at loven bør laves om?

Ligesom i alle andre politiske og etiske spørgsmål, så handler dette spørgsmål om at prioritere forskellige rettigheder og forskellige grundlæggende principper. I spørgsmålet om 15-17 åriges ret til selv at bestemme, hvorvidt de vil udnytte den danske lovgivnings ret og mulighed for, at få foretaget en abort, der sætter jeg altså pigens ret til at kunne bestemme over sit eget liv højere, end forældrenes ret til at kunne diktere andre menneskers liv. Men selvfølgelig skal den unge pige da have maksimal støtte og rådgivning, og det vil da helt klart være det bedste, om hun ville tale med sine forældre, og de kunne hjælpe hende igennem - uanset hvilken beslutning hun måtte ende med at tage.

I de tilfælde, hvor pigen og forældrene absolut ikke er i nærheden af enighed, der kunne man i parantes bemærket også have en mistanke om, at forholdet mellem pige og forældre ikke er særlig godt, og måske der endda er tale om familier, hvor prævention og sex (i særdeleshed før ægteskabet) ikke er emner, der normalt tales om. Med den nuværende lovgivning har forældre i sådanne familier muligheden for at nedlægge veto imod aborten uden egentlig at have talt med deres datter. Også 15årige kan da blive udmærkede mødre, men det ville nok hjælpe, hvis de var på talefod med forældrene, og ønskede at få et barn.

Min forlovede er 22 år og jeg er selv 25. Vi er dog ikke teenagere, og generelt går det godt for os. Men hvis du kunne forestille dig de onde blikke og kommentarer, som især min kæreste udsættes for, når hun går i byen med vores lille søn i barnevognen, så ville du vide, at ikke blot skal den 15årige kæmpe med sandsynligvis at være enlig mor (med forældrenes hjælp, bevares). Men hun vil også hele livet skulle kæmpe en hård kamp for at forsvare hendes ret til at være en meget ung mor - og det vel at mærke til et barn, som hun slet ikke ænskede at få. - Mon ikke også der er en reel risiko for, at pigens forhold til såvel forældrene som desværre også til barnet, vil tage alvorligt skade af, at barnet faktisk er uønsket, og at forældrene dermed har frataget pigens hendes suverænitet og ret til at bestemme over sin egen krop og sit eget liv? Det kan vel ikke være nogen speciel god start for barnet.

Jeg er ikke enig i, at det er en god medicin imod at "turnere rundt på diskotekerne", at få børn i en ung alder. Man skal da have børn fordi man gerne vil have børn, og ikke for at blive reddet fra byernes natteliv. Og er der i øvrigt ikke mange eksempler på meget unge piger, der får børn, de overlader børnene til forældrene og tager i byen alligevel - det kan vel heller ikke være særlig godt for noget.

Forstå mig ret. Jeg tvivler ikke på, at børnene KAN få en udmærket opvækst, selvom de er født imod moderens vilje - ligesom jeg ikke tvivler på, at den aktuelle, gravide polske kvindes barn, kan få en udmærket opvækst, selvom de bliver udvist fra Danmark - væk fra barnets far og moderens mand. Som tilhænger af fri abort og som tilhænger af danske statsborgeres rettighed til at rejse ud og finde ægtefæller i andre lande, er disse teoretiseringer af børnenes potentielle muligheder blot ikke argument nok i sig selv for, at man skal gribe så voldsomt ind i det enkelte menneskes liv.

Jeg synes det er glædeligt, at såvel folketingsgruppen, som det radikale bagland tilsyneladende er enige i, at vi skal have en officiel holdning til dette spørgsmål. Jeg håber, at denne holdning breder sig til alle spørgsmål så vælgerne kan vide, hvad de får, hvis de stemmer på os næste gang.